Første spadestik til transformerstationen på land,
Volder Søndervang
I april 2023, tog RWE første spadestik til etablering af landanlægget til Thor havvindmøllepark og byggeriet omkring Volder Mark i Lemvig Kommune. Landanlægget skal sørge for, at strømmen bliver transformeret og ført ud til de mange danske elforbrugere.
Siemens Energy står for ingeniør- og byggearbejdet sammen med MT Højgaard Danmark, et af Danmarks førende selskaber inden for store byggeri- og infrastrukturprojekter.
Det første spadestik markerede begyndelsen på et af de største danske bidrag til den grønne omstilling. Thor bliver landets største havvindmøllepark til dato og vil skabe mange arbejds- og lærepladser i lokalområdet.
Ceremonien blev afholdt med deltagelse fra Steffen Damsgaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune, Troels Ranis, Vicedirektør for Dansk Industri, Kristian Jensen, CEO for Green Power Denmark, Peter Weinreich-Jensen, Direktør for Siemens Energy Denmark, og Pia Lanken, Senior Advisor for RWE Renewables Denmark.