Succes med offshore-auktion:
RWE sikrer koncession til 1.000 MW vindmøllepark ud for den danske vestkyst
RWE Renewables GmbH
- Thor havvindmøllepark: Fuld idriftsættelse forventes i 2027
- RWE vil bidrage til Danmarks grønne energiomstilling
Essen, 1 december 2021
“Danmark et af de førende offshore-markeder i Europa med høje vækstambitioner. Som en af de globale førende aktører inden for havvindmøller er vi glade for at blive tildelt Thor-projektet - Danmarks hidtil største havvindmøllepark. Denne succes skaber yderligere momentum til at fremme vores aktiviteter i landet ved at realisere vores anden havvindmøllepark ud for den danske kyst. Med Thor vil vi bidrage betydeligt til Danmarks grønne energiomstilling.”
RWE fortsætter væksten inden for havvindmøller: I dag har Energistyrelsen offentliggjort, at det tyske energiselskab har fået tildelt koncessionen til havvindmølleprojektet Thor. Med en planlagt kapacitet på omkring 1.000 megawatt bliver Thor Danmarks hidtil største havvindmøllepark. Vindmølleparken skal bygges ud for den danske vestkyst og skal efter planen være i fuld drift i 2027. Når Thor er fuldt operationel, vil den være i stand til at producere nok grøn strøm til at forsyne hvad der svarer til omkring 1,4 millioner danske husstande.
Sven Utermöhlen, CEO Wind Offshore, RWE Renewables, fortæller: “Vi ser frem til at arbejde sammen med de danske myndigheder og alle andre interessenter for at gennemføre vores nye havvindmøllepark. I de kommende måneder vil vi igangsætte ansøgninger til miljøtilladelser”
RWE er en førende global aktør inden for vedvarende energi og nummer 2 på verdensplan inden for havvindenergi. Virksomheden driver i dag 17 havvindmølleparker i fem lande og udvikler og bygger nogle af verdens mest avancerede havvindmølleparker. I Danmark driver RWE havvindmølleprojektet Rødsand 2, som ligger syd for Lolland, cirka 10 kilometer sydøst for Rødbyhavn. Vindmølleparken har en installeret kapacitet på 207 MW (RWE-andel: 20 %) og har været i drift siden 2010. Som en del af vores ambitiøse investerings- og vækstplan "Growing Green" har RWE inden 2030 til hensigt at tredoble vores globale havvindkapacitet fra 2,4 til 8 gigawatt.
Energistyrelsens pressemeddelelse kan downloades her.
Billeder af RWE's havvindmølleparker kan findes i mediebiblioteket. (Kildeangivelse: RWE).
Du kan downloade pressemeddelelsen her.