Halvdelen af monopælfundamenterne er installeret ved Thor
Havvindmøllepark ud for den jyske vestkyst
RWE Offshore Wind GmbH
- 36 af 72 monopæle er nu installeret på Thor Havvindmøllepark, der har en kapacitet på mere end 1 GW
- Monopæle fundamenterne transporteres fra Eemshaven i Holland til offshore byggepladsen, mens sekundære stålkonstruktioner håndteres fra Thyborøn Havn
- Bæredygtige egenskaber: genanvendte covers, over monopælene, CO2-reducerede ståltårne og genanvendelige vinger
- Når Thor står færdig i 2027, vil havvindmølleparken kunne forsyne mere end en million danske hjem

København, 16 juli 2025
RWE har taget et vigtigt skridt i opførelsen af den mere end 1 gigawatt (GW) store Thor Havvindmøllepark i den danske del af Nordsøen: I går er halvdelen af de 72 monopælefundamenter til vindmøllerne blevet installeret.
Sven Utermöhlen, CEO for RWE Offshore Wind: “Med Thor bygger vi Danmarks hidtil største havvindmøllepark. Det er en stor præstation at være nået halvvejs med den sikre installation af monopælene. Jeg vil gerne takke alle involverede kolleger og partnere for deres bidrag. Et projekt af denne størrelse og omfang er en fantastisk mulighed for at demonstrere vores ekspertise inden for levering af værdifulde havvindmølleparker over hele verden, samtidig med at vi støtter Danmarks grønne omstilling.”
Monopælfundamenterne bliver transporteret fra terminalen i Eemshaven i Holland til Thor-byggepladsen i den danske del af Nordsøen, der ligger cirka 22 kilometer ud for Jyllands vestkyst, og installeret af skibet »Les Alizés«.
Der kan lastes fem monopæle på én gang. Monopælene er cirka 100 meter lange og vejer op til 1.500 ton hver. Det svarer omtrent til vægten af 1.000 små biler.
De sekundære stålkonstruktioner, som omfatter bådlandinger og interne- og eksterne platforme til fundamenterne, håndteres fra Thyborøn Havn, hvor Thors offshore-konstruktionsbase holder til. Kontrolcentret til styring af maritim logistik og trafik gennem hele offshore-konstruktionsfasen er også baseret i Thyborøn.
For at beskytte monopæl fundamenterne mod de barske forhold til søs, indtil turbinetårnene monteres næste år, vil der blive installeret innovative genanvendte hårde covers.
Installeringen af Thor Havvindmøllepark er godt i gang
Mølleinstallationen er planlagt til at blive udført fra Esbjerg Havn i Danmark med start i 2026. Thor bliver den første havvindmøllepark i verden, hvor 36 turbiner med ståltårne fremstilles med et betydeligt lavere CO2-aftryk end normalt. Derudover vil halvdelen af turbinerne blive udstyret med genanvendelige rotorblade.
Når Thor Havvindmøllepark er fuldt operationel i 2027, vil den være i stand til at producere nok grøn elektricitet til at forsyne mere end en million danske husstande. Drifts- og vedligeholdelsesplanen for havvindmølleparken forventes at skabe 50-60 lokale arbejdspladser i en ny servicebygning i Thorsminde Havn. Opførelsen af den nye RWE-servicebygning er allerede i gang og forventes at være færdig inden udgangen af 2025.
Thor Havvindmøllepark, som vil have en kapacitet på mere end 1 GW, er et fælles projekt mellem RWE (51 %) og Norges Bank Investment Management (49 %). RWE er ansvarlig for opførelsen og driften gennem hele Thor Havvindmølleparks levetid.
Førende global aktør inden for havvind
RWE har allerede 19 Havvindmølleparker i drift på verdensplan, herunder Rødsand 2, der ligger syd for Lolland. Ud over Thor i Danmark er virksomheden i øjeblikket i gang med at opføre tre store havvindmølleparker: Sofia Havvindmøllepark (1,4 GW) i Storbritannien, Nordseecluster (1,6 GW, RWE's andel: 51 %) ud for den tyske kyst og OranjeWind (795 MW, RWE's andel: 50 %) i Holland.
Billedmateriale til brug i medierne er tilgængeligt i RWE Media Centre (Credit: RWE).
Du kan downloade pressemeddelelsen her.