Vindkraft med visioner:
RWE vil fremme bæredygtighed med genanvendelige vindmøllevinger på Thor Havvindmøllepark

RWE Offshore Wind GmbH

  • 40 ud af 72 turbiner skal udstyres med verdens første genanvendelige vindmøllevinger fra Siemens Gamesa, installation forventes i 2026
  • Derudover bliver Thor bliver verdens første en første havvindmøllepark, der installerer CO2-reducerede ståltårne fra Siemens Gamesa
  • Thor skal levere grøn strøm til mere end en million danske husstande

København, 14. juni 2023

RWE viser endnu en gang vejen til mere bæredygtig vindkraft med verdens første genanvendelige vindmøllevinger på Thor havvindmøllepark i Nordsøen. 40 af de 72 (SG 14-236 DD) vindmøller vil blive udstyret med genanvendelige vindmøllevinger fremstillet af Siemens Gamesa. Installation forventes i 2026. Derudover er RWE på Thor Havvindmøllepark også først med CO2-reducerede ståltårne på halvdelen af havvindmølleparkens møller. GreenerTower ståltårnene fra Siemens Gamesa vil sikre en CO2-reduktion på mindst 63 procent i tårnets stålplader sammenlignet med konventionelt stål.

Sven Utermöhlen, CEO, RWE Offshore Wind: ”Hos RWE er vi fuldt engagerede i at arbejde hen imod cirkulær genanvendelse og netto-nul emissioner. Vi tester allerede verdens første genanvendelige vindmøllevinger under virkelige forhold på vores tyske havvindmøllepark Kaskasi, og vi har besluttet at installere dem påSofia Havvindmøllepark. Ved også at bruge de  genanvendelige vindmøllevinger på Thor Havvindmøllepark, fortsætter RWE med at vise vejen mod en cirkulær offshoresektor. Og vi gør endnu mere. Vi er den første udvikler i verden, der bruger Siemens Gamesas CO2-reducerede ståltårne, som reducerer CO2-fodaftrykket fra vindmøller markant. Det er den rigtige retning for fremtiden for vores sektor, som har bæredygtighed i centrum.”

Vindmøllevinger kan genbruges ved slutningen af deres livscyklus

Mens der findes en etableret genbrugspraksis for mange af komponenterne i en vindmølle, har genanvendelse af de kompositmaterialer, der benyttes i vingerne, været mere udfordrende. For første gang kan de kompositmaterialer, der bruges i Siemens Gamesas genanvendelige vinger, nu adskilles igen takket være en ny type resin harpiks med en speciel kemisk struktur. Denne proces sikrer, at de enkelte materialers egenskaber forbliver intakte, så de kan genbruges og anvendes i nye støbninger, for eksempel i bilindustrien eller i forbrugsvarer.

Maximilian Schnippering, Head of Sustainability, Siemens Gamesa: ”Globalt forventes mere end en million tons vingemateriale at blive installeret om året. Vores genanvendelige vinger kan undgå, at det materiale ender på en losseplads, men ender med at blive genbrugt.”

Thor skal levere grøn strøm til mere end en million danske husstande

RWE skal bygge havvindmølleparken Thor i Nordsøen, cirka 22 kilometer ud for Thorsminde på den jyske vestkyst. Med en planlagt kapacitet på mere end 1.000 MW er Thor Danmarks hidtil største havvindmøllepark. Når den er fuldt operationel, efter planen senest ved udgangen af 2027, vil havvindmølleparken være i stand til at producere nok grøn strøm til at forsyne, mere end en million hjem, hvad der svarer til hver tredje danske husstand. RWE færdiggjorde allerede i 2010 og driver nu Rødsand 2 havvindmøllepark, som ligger syd for Lolland.

Billedmateriale til pressebrug findes hos RWE Media Centre.

Du kan downloade pressemeddelelsen her.

Yderligere pressemeddelelser

RWE indgår partnerskab
med Jan De Nul, herunder langsigtet charter af installationsfartøjer

Essen, 12. juni 2023 

RWE tager første spadestik
til transformerstationen på land til havvindmølleparken Thor

København, 4. maj 2023

RWE sikrer aftaler på alle hovedkomponenter
til Thor Havvindmøllepark på 1.000 megawatt

København, 25. april 2023